Klik for store fotos

Vejledning til Soft-Block

Download vejledningen som PDF

Se produktpræsentation

Opstillet frit som læmur, lodret, ved vindforhold som alm. parcelhuskvarter:

Sandfyldt: max. H = 1,3 m
Armeret: max. H = 2,1 m (Min. 1 stk. 10 mm armeringsjern (tentor eller kamstål fy = 550 NOa) pr. 30 cm, placeret midt i blokken og ført op til 5 cm under toppen.)

Soft-Block består af 3 blokke

Langt de fleste murløsninger laves med den almindelige blok. Derudover findes en hjørneblok og en topplade.

Lodrette mure bør ikke laves helt lodrette med sættes med gives et lille bagfald, da der altid vil forekomme uundgåelige små sætninger af muren, så den hælder fremover. Det vil give et dårligt synsmæssigt indtryk. Bagfaldet bør være min. 2%.

Ved sandfyldte mure, skal sandet vandes ned for at opnå en tilstrækkelig god pakning og dermed egenvægt.

Ved specielle forhold, eller hvor der ønskes højere mure anbefales det at få lavet en beregning på den aktuelle sag. Højere mure kan opnås ved armering af jorden med geonet.

Forudsætninger

Der er forudsat grus under og foran fundamentet med karakteristisk friktionsvinkel på 40° og rumvægt på 19 kN/m³ svarende til stabilt grus. Ingen påvirkning fra grundvandsspejl, eller ikke-bæredygtig jord. Endvidere nedenstående forudsætninger samt opbygning jf. skitser. Vindlast beregnet i henhold til DS410, 4. udgave.

Fundament af jordfugtig beton, min. 5 MPa, 50x20 cm. Nederste skifte stødes ned i den friske beton, så underkant er min. 5 cm under terræn.
Ved armeret læmur støbes et stribefundament ført 90 cm under terræn og til bæredygtigbund. Der forudsættes fast og velkomprimeret jord på begge sider.

Støttemur

Beregningerne forudsætter, at jordoverfladen er vandret og at bagfylden drænes. Bagfylden er forudsat at have en karakteristisk friktionsvinkel på 32° og en rumvægt på 18 kN/m³ og grus under og foran fundamentet 40° og 19 kN/m³ svarende til stabilt grus.
Hvor der er regnet med overfladelast er denne sat til 5 kN/m². Dette svarer til trafik med køretøjer under 3500 kg, der er min. 1 m væk fra muren. Der er ikke medregnet bremsekræfter vinkelret på muren.
Blokkene er sandfyldt, og der er forudsat anvendt en 0-4 mm bakkesand med en egenvægt på 18 kN/m³.

Læmur

Beregningerne forudsætter lodret mur udfyldt med sand, eller udstøbt og armeret. Vindbelastning svarende til villakvarter (terrænkl. III) undtaget armeret mur der også er beregnet for åbent land (terrænkl. II). Muren påvirkes kun af vindlast.

 

Af praktiske hensyn, kan der stikkes armeringsjern på 1,2 m ned når første skifte er sat, så de rager 50 cm over fundamentet. Når alle blokke er sat, sættes der armeringsjern umiddelbart op ad de opragende ender, fra fundamentsoverkant til 5 cm under toppen af øverste blok. Herefter støbes der ud med en 20 MPa selvkomprimerende beton.

Monteringsvejledning:

Fundament

Der udgraves til ca. 90 cm under terræn eller til bæredygtig bund. Fundamentet laves med komprimeret stabilgrus og ca. 20 cm jordfugtig beton (betonen skal lægges i ca. 40 cm bredde). Opsætning af muren påbegyndes ca. 5 cm under færdigt terræn.

Dræn

Ved sætning af mur i særlige fugtige områder, kan det være nødvendigt med nedlægning af drænrør i drænsandet bag muren.

1. Blokkene placeres i den friske beton. Der bør spændes snore ud ved lægning af det første skifte, når der er tale om lige stræk.

2. Blokkene sættes i 1/2 stens forbandt. Stenene låses af låsekanten. Indtil
betonen er hærdet sættes kun 2 skifter.

3. For hvert andet skifte fyldes groft sand/grus i hulrummene og bag muren. Fyldet komprimeres. Hældning og retning kontrolleres løbende.

4. Toppladerne lægges, og der fyldes op med muld i ønsket højde.

Ved åben mur skal første skifte også være lukket. Ovenstående sten sættes med et mellemrum på 10 cm ved åben mur.

Beskæringsvejledning af kombiblokken:

1. Når muren skal dreje
Skær den ene kant af Normalblokken når muren skal dreje

2. Til hjørner
Skær det yderste led af kombi-blokken når stenen skal bruges som hjørnesten. Det yderste led bruges ikke.

2. Nedtrapning
Ved at skære som vist i stenen får man en hel sten til brug ved nedtrapning af muren så overfladen bliver lukket.

4. Til afslutning
Det afskårne led bruges ved halv forbandt

Besøg vores udstillinger i Varde og Middelfart