Mursystemer
Her kan du se samtlige mursystemer fra Betongruppen RBR.
Stabile og fleksible mure og støttemure i haven
I princippet er der ikke grænser for mulighederne for at lave spændende mure, støttemure og blomsteropsætninger. Hos RBR har vi udviklet forskellige mursystemer, der sikrer en stabil mur til utallige formål.
Byg selv lodrette mure med Lock-Block
Traditionelt har det været en sag for professionelle at bygge lodrette mure, for eksempel i forbindelse med højdeforskelle i haven. Vores designere har skabt en genial løsning, der sætter almindelige gør-det-selv'ere i stand til at bygge lodrette eller skrå mure til ethvert tænkeligt formål i haven.
Simpel profil sikrer stabiliteten
Hemmeligheden ved Lock-Block er en profil bag på stenen, der låser stenen uden brug af betonlim. På den måde er du sikret en stabil mur.
Lad blot muren svinge ...
Lock-Blocks skrå kanter betyder, at du uden problemer kan lade din mur sno og dreje sig og herved skabe spændende effekter og løsninger med én og samme sten!
Rustik overflade
Lock-Blocks overflade er brudt, hvilket giver muren et rustikt og smukt udseende.









